Microchange
Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab år 2019

Micro Change har fundet på en ide, der har potentiale til at blive banebrydende. For mens de fleste organisationer og virksomheder arbejder med at fjerne overflade plastik i verdenshavene, er det de færreste som har fokus på mikroplastik. Her kan Micro Change ikke alene fjerne mikroplastik, men også anvende biomasse fra havmiljøet til at producere biogas. Ideen har vundet 1. pladsen til fonden for entreprenørskabs startup programme, modtaget adskillige fundsmidler inkl. innofounder fra innovationsfonden.

Micro Change blev født allerede før deltagelse i national idekonkurrence.

På maskinmesteruddannelsen i SIMAC Svendborg, er det en implementeret del af undervisningen, at de skal deltage i fonden for entreprenørskabs – startup programme. Oftest gennemgår de studerende et forløb, hvor man skal finde på den gode ide, som man skal arbejde videre med. For Sarah var det anderledes. Hun ankom til studiet med ideen i hånden og skulle derfor overbevise sine medstuderende om, at hendes var en man skulle tilslutte sig. Det lykkedes heldigvis for hende.

Bæredygtighed kombineret med en god forretningsmulighed

Sarah havde pga. hendes forkærlighed til havmiljøet, sat sig for at finde på en løsning på alt det plastik der forurener vores natur. Hun var klar over, at de fleste organisationer fokuserer på at løse problematikken omkring overflade plastik, men da plastik også findes som mikroplastik i hele fødekæden, var det her hun startede med ideen til Micro Change. I starten ville hun udvikle et filtreringssystem til havbasiner i byhavne. En dag foreslår hendes ven dog, at hun kunne fokusere direkte på at implementere dem på havskibe. Sarah var samtidig klar over at international lovgivning foreskriver, at når store havskibe sejler ind i fremmede havvande, skal de op mod 50.000 tons kubikmeter, som støvsuges op i ballasttanke fra havet – for at skibene kan holde balancen – neutraliseres for at undgå spredning af invasive arter. Derfor øjnede hun en mulighed for at kombinere hendes gode hjerte for havmiljøet og ønsket om at gøre en forskel der samtidig er en god forretningsmulighed.

Micro Change vinder på deres ide priser og modtager fondsmidler.
Herunder Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab år.2019.